Florentineren Stefano della Bella var en vigtig tegner og ætser i det 17. århundrede. Hans værker påvirkede mange europæiske kunstnere. Som barn lærte han at tegne og gravere hos en guldsmed i Firenze. Han kopierede værker af bl.a. Jacques Callot i løbet af de næste par år. Kunstneren var fra Nancy i Lorraine. Callot var kendt for de tegninger og raderinger, han lavede til Medici-familiens hof. Remigio Cantagallina, Jacques Callots lærer, underviste Stefano della Bella og støttede hans uddannelse. Callots mesterlige figurative fremstillinger havde en varig indflydelse på della Bellas arbejde. Stefano della Bella udbyggede sine kunstneriske færdigheder i forskellige atelierer i Firenze. Ud over at tegne, beskæftigede han sig også med maleri. Callots lærer satte ham i kontakt med Cesare Dandini, som desuden uddannede Stefano della Bella i malerkunsten. I 1632 skabte della Bella en figur af Kopernikus til udgaven Dialogo sopra i due massimi sistemi af Galileo Galilei. Nutidens kunsthistorikere har mistanke om, at kunstneren ikke lavede et individuelt portræt, men en arketype. Han tegnede Kopernikus i den for tiden typiske kropsholdning som en lærd.
Stefano della Bella fik mulighed for at arbejde i Rom hos familien de Medici, og også her udmærkede han sig med sine usædvanlige evner. Han uddybede sit kendskab til maleri og lavede adskillige raderinger. Han skabte mesterlige billeder af Rom, Tivoli og den romerske Campagna. Della Bella indfangede romerske ruiner og interessante gadebilleder i sine tegninger. Han skabte også havbilleder og sine første topografiske værker. Endelig benyttede kunstneren sig af den særlige lejlighed til at deltage i en gesandtskabsrejse til det franske hof. Gesandtskabet overbragte officielle lykønskninger til den kommende solkonge Ludvig XIV. Della Bella blev af kardinal Richelieu bedt om at male en fremstilling af den belejrede by Arras. Dette var optakten til flere af kunstnerens arkitektoniske udstillinger. Della Bella lavede også tegninger og raderinger til teatret. Han designede f.eks. titelsiden til operaen La Finta Pazza og tegnede dyreballetter, der optrådte mellem scenerne.
Della Bella skabte mere end tusind tegninger og raderinger i løbet af sit liv. Hans motiver omfattede krigsslag, militære skildringer og jagtscener. Han fremstillede også kort, søkort og realistiske afbildninger af dyr. Hans tegning af en død elefant i Firenze er stadig berømt den dag i dag. Blandt della Bellas værker er også underholdende capriccios. Disse legesyge tegninger blev først introduceret til ætsning af Jacques Callot. Højdepunktet i della Bellas kreativitet var hans æresoptagelse i Accademia degli Apasti, en vigtig litterær kreds i Firenze. Stefano della Bella tilbragte de sidste år af sit liv i Firenze, hvor han gav tegneundervisning til sønnen af storhertugen af Toscana. Kunstneren døde i sin hjemby i 1664.
Florentineren Stefano della Bella var en vigtig tegner og ætser i det 17. århundrede. Hans værker påvirkede mange europæiske kunstnere. Som barn lærte han at tegne og gravere hos en guldsmed i Firenze. Han kopierede værker af bl.a. Jacques Callot i løbet af de næste par år. Kunstneren var fra Nancy i Lorraine. Callot var kendt for de tegninger og raderinger, han lavede til Medici-familiens hof. Remigio Cantagallina, Jacques Callots lærer, underviste Stefano della Bella og støttede hans uddannelse. Callots mesterlige figurative fremstillinger havde en varig indflydelse på della Bellas arbejde. Stefano della Bella udbyggede sine kunstneriske færdigheder i forskellige atelierer i Firenze. Ud over at tegne, beskæftigede han sig også med maleri. Callots lærer satte ham i kontakt med Cesare Dandini, som desuden uddannede Stefano della Bella i malerkunsten. I 1632 skabte della Bella en figur af Kopernikus til udgaven Dialogo sopra i due massimi sistemi af Galileo Galilei. Nutidens kunsthistorikere har mistanke om, at kunstneren ikke lavede et individuelt portræt, men en arketype. Han tegnede Kopernikus i den for tiden typiske kropsholdning som en lærd.
Stefano della Bella fik mulighed for at arbejde i Rom hos familien de Medici, og også her udmærkede han sig med sine usædvanlige evner. Han uddybede sit kendskab til maleri og lavede adskillige raderinger. Han skabte mesterlige billeder af Rom, Tivoli og den romerske Campagna. Della Bella indfangede romerske ruiner og interessante gadebilleder i sine tegninger. Han skabte også havbilleder og sine første topografiske værker. Endelig benyttede kunstneren sig af den særlige lejlighed til at deltage i en gesandtskabsrejse til det franske hof. Gesandtskabet overbragte officielle lykønskninger til den kommende solkonge Ludvig XIV. Della Bella blev af kardinal Richelieu bedt om at male en fremstilling af den belejrede by Arras. Dette var optakten til flere af kunstnerens arkitektoniske udstillinger. Della Bella lavede også tegninger og raderinger til teatret. Han designede f.eks. titelsiden til operaen La Finta Pazza og tegnede dyreballetter, der optrådte mellem scenerne.
Della Bella skabte mere end tusind tegninger og raderinger i løbet af sit liv. Hans motiver omfattede krigsslag, militære skildringer og jagtscener. Han fremstillede også kort, søkort og realistiske afbildninger af dyr. Hans tegning af en død elefant i Firenze er stadig berømt den dag i dag. Blandt della Bellas værker er også underholdende capriccios. Disse legesyge tegninger blev først introduceret til ætsning af Jacques Callot. Højdepunktet i della Bellas kreativitet var hans æresoptagelse i Accademia degli Apasti, en vigtig litterær kreds i Firenze. Stefano della Bella tilbragte de sidste år af sit liv i Firenze, hvor han gav tegneundervisning til sønnen af storhertugen af Toscana. Kunstneren døde i sin hjemby i 1664.
Side 1 / 16