Josse de Momper (i mange optegnelser også Joos de Momper) var en belgisk maler og kunsthandler fra Antwerpen. Hans far Bartholomew de Momper, der udøvede samme erhverv, var hans træner - hans bedstefar og oldefar var også malere. Allerede som 17-årig blev Josse medlem af malergildet i Antwerpen, Sankt Lukas-gildet, og blev til sidst dekan og bestyrelsesmedlem som 37-årig. Han fik ti børn med sin kone Elisabeth Gobyn, hvoraf tre også fulgte deres fars profession. Den mest kendte af sønnerne var Philippe de Momper, som Josse uddannede.
Josse var højt respekteret blandt sine samtidige kunstnere, og han uddannede også mange elever i sit atelier, såsom maleren Louis de Caullery. Omkring 1580 er der optegnelser om en rejse til Italien af de Mompers, fresker i San Vitale-kirken i Rom siges også at være af ham, og italienske påvirkninger er tydelige i hans malerier. Hans stil i landskabsmaleriet beskrives som flamsk farvelægning, der omfatter en rødbrun forgrund, en gulgrøn midte og en gråblå bagdel. Disse farvenuancer viser en dominans af varme toner i forgrunden og kolde toner i baggrunden. Josse samarbejdede flere gange med store navne som Jan Brueghel dem Älteren, Jan Brueghel dem Jüngeren eller Peeter Snayers, der er kendt for scener fra slagmarken. Det siges, at de Momper malede landskaberne og de andre staffagerne. Landskabsmotiverne omfattede både fantasilandskaber og realistiske landskaber. Hovedmotivet i de Mompers værker er helt sikkert landskaberne. I sine tidligere kunstværker var han stærkt inspireret af den hollandske renæssancemaler Pieter Bruegel den Ældre og Paul Bril, der også er hollænder. Disse værker viser hovedsageligt verdenslandskaber i manieristisk stil, men senere blev hans emner mere varierede, og han skabte bakker, dale og vinterlandskaber. Hovedvægten ligger dog fortsat på bjerg- og havlandskaber. Økonomisk set skulle de Momper ikke have haft det let, men hans omdømme skulle have fået ham til at få Isabella af Spanien, ærkehertuginde og guvernør over de spanske nederlande, til at skrive et brev med en undskyldning for hans gæld og sende det til dommeren i Antwerpen.
De Momper foretog imidlertid overgangen fra manierisme til naturalisme og blev en af de mest berømte hollandske landskabsmalere. Der findes stadig 500 af hans værker, hvoraf meget få er signeret og dateret (hvilket ofte har ført til misforståelser og falske tilskrivninger). Blandt de mest berømte malerier er "Mountain Landscape", "Winter Landscape", "Alpine Landscape", "Tower of Babel" og "Mountain Landscape with Travellers on a Path". Sidstnævnte blev malet i samarbejde med Jan Brueghel den Ældre. Mange af samarbejderne med Brueghel har i dag en værdi på titusindvis af euro, og hans kunst kan bl.a. ses i Herzog Anton Ulrich Museum i Braunschweig, Hamburg Kunsthalle og Kunsthistorisches Museum i Wien.
Josse de Momper (i mange optegnelser også Joos de Momper) var en belgisk maler og kunsthandler fra Antwerpen. Hans far Bartholomew de Momper, der udøvede samme erhverv, var hans træner - hans bedstefar og oldefar var også malere. Allerede som 17-årig blev Josse medlem af malergildet i Antwerpen, Sankt Lukas-gildet, og blev til sidst dekan og bestyrelsesmedlem som 37-årig. Han fik ti børn med sin kone Elisabeth Gobyn, hvoraf tre også fulgte deres fars profession. Den mest kendte af sønnerne var Philippe de Momper, som Josse uddannede.
Josse var højt respekteret blandt sine samtidige kunstnere, og han uddannede også mange elever i sit atelier, såsom maleren Louis de Caullery. Omkring 1580 er der optegnelser om en rejse til Italien af de Mompers, fresker i San Vitale-kirken i Rom siges også at være af ham, og italienske påvirkninger er tydelige i hans malerier. Hans stil i landskabsmaleriet beskrives som flamsk farvelægning, der omfatter en rødbrun forgrund, en gulgrøn midte og en gråblå bagdel. Disse farvenuancer viser en dominans af varme toner i forgrunden og kolde toner i baggrunden. Josse samarbejdede flere gange med store navne som Jan Brueghel dem Älteren, Jan Brueghel dem Jüngeren eller Peeter Snayers, der er kendt for scener fra slagmarken. Det siges, at de Momper malede landskaberne og de andre staffagerne. Landskabsmotiverne omfattede både fantasilandskaber og realistiske landskaber. Hovedmotivet i de Mompers værker er helt sikkert landskaberne. I sine tidligere kunstværker var han stærkt inspireret af den hollandske renæssancemaler Pieter Bruegel den Ældre og Paul Bril, der også er hollænder. Disse værker viser hovedsageligt verdenslandskaber i manieristisk stil, men senere blev hans emner mere varierede, og han skabte bakker, dale og vinterlandskaber. Hovedvægten ligger dog fortsat på bjerg- og havlandskaber. Økonomisk set skulle de Momper ikke have haft det let, men hans omdømme skulle have fået ham til at få Isabella af Spanien, ærkehertuginde og guvernør over de spanske nederlande, til at skrive et brev med en undskyldning for hans gæld og sende det til dommeren i Antwerpen.
De Momper foretog imidlertid overgangen fra manierisme til naturalisme og blev en af de mest berømte hollandske landskabsmalere. Der findes stadig 500 af hans værker, hvoraf meget få er signeret og dateret (hvilket ofte har ført til misforståelser og falske tilskrivninger). Blandt de mest berømte malerier er "Mountain Landscape", "Winter Landscape", "Alpine Landscape", "Tower of Babel" og "Mountain Landscape with Travellers on a Path". Sidstnævnte blev malet i samarbejde med Jan Brueghel den Ældre. Mange af samarbejderne med Brueghel har i dag en værdi på titusindvis af euro, og hans kunst kan bl.a. ses i Herzog Anton Ulrich Museum i Braunschweig, Hamburg Kunsthalle og Kunsthistorisches Museum i Wien.
Side 1 / 1